Innovationsforum: Bedre dronedata i december

3. december 2018

INTERVIEW: Bedre sensorer i droner giver bedre data. Det er et af budskaberne fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut, der er blandt talerne til Innovationsforum for offshore droner den 6. december. 

Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM A/S) er værter ved UAS Denmarks og Offshoreenergy.dk’s Innovationsforum for offshore droner i december. Her kan du møde forskere, virksomheder og andre eksperter, der vil introducere til nye innovative sensorteknologier, der kan forme fremtidens anvendelse af droner i offshoreindustrien. En af talerne på dagen er Lars Wacker, der er forsker ved DFM og aktiv i Offshoreenergy.dk’s innovationsprojekt om korrosionsmåling på offshorestrukturer ved hjælp af droner. Her giver han et par bud på, hvad droner blandt andet kan bruges til i offshoreindustrien. 

Hvordan kan droner skabe ny værdi for offshoreindustrien?
Jeg ser droner som et potentielt nyt multitool for offshoreindustrien. Droner kan fx bygge bro mellem anvendelsen af helikopter, vessels og rope access offshore. Dronernes styrke ligger i deres fleksibilitet, og vi har slet ikke taget hul på alle de muligheder, der fx ligger i at indsamle nye datatyper med dem, bruge dem som praktisk værktøj eller til leverancer, fx af den skrue, man lige står og mangler i sit arbejde på åbent hav.

Hvordan kan man anvende droner til at måle korrosion i offshoremiljøer?
Inspektion af korrosion på offshorestrukturer afhænger i dag i høj grad af anvendelsen af rope access-folk. Denne teknik er forbundet med manuelt arbejde, en høj pris og en række sikkerhedshensyn, som vi håber på at kunne erstatte med dronebaserede løsninger i fremtiden.

Hvem kan bruge de indsamlede data, og hvad kan de bruges til?
Vores mål er at skabe præcis detektion af korrosion, der kan gentages igen og igen. P.t. bliver vurderinger af overfladeforhold lavet manuelt med subjektiv vurdering af standen fra inspektionsmedarbejderen. Han eller hun baserer sin vurdering på viden og erfaringer – hvorimod vi stræber efter at skabe en automatisk tilgang, der kan øge kvaliteten af de data, der ligger til grund for beslutningen.

Når man kender overfladeforholdene offshore præcist, kan vi fx hjælpe mandskab med ansvar for vedligeholdelse, så de kan lave bedre forudsigelser af levetiden eller sikkerhedsforhold i et offshoremiljø. Det kan være en konkret fordel, når virksomhederne skal planlægge og udvikle vedligehold offshore.

Praktisk info
Se tid, sted, tilmelding og program her.

Kontakt Henrik Böhmer, Project Manager i Offshoreenergy.dk, hvis du har spørgsmål om arrangementet på hbo@offshoreenergy.dk

 

Kontaktperson

Jonas Nørholm Larsen
Communication Consultant
+45 21 22 43 04
Vi glæder os til Energy Innovation Cluster!
14. december 2018
Den 1.
Seneste nyt