”Vind og olie- gasindustrierne er mere værd sammen end hver for sig”!

”Vind og olie- gasindustrierne er mere værd sammen end hver for sig”!
16. januar 2018

Glenda Napier, CEO

Rambøll vil med sin nye forretningsenhed styrke samarbejdet på tværs af energisektorerne. ”Kompetencerne på tværs af olie/gas og vind giver Rambøll en fælles styrke”, siger John Sørensen, executive director i Rambøll Energy.

Når Rambøll nu samler sine aktiviteter i olie/gas, vind, sol og andre energiindustrier i et fælles Rambøll Energy, så bliver det en styrkelse af samtlige forretningsområder. Det vurderer den hidtidige adm. direktør for Rambøll Oil & Gas, John Sørensen, som nu som executive director er ny næstkommanderende i Rambøll Energy:

”Vi imødegår den forandring, der præger det globale energimarked. De store virksomheder bevæger sig på tværs og definerer sig bredere – man er ikke ’kun’ en olie/gas- eller vindvirksomhed; man er en energivirksomhed”, siger John Sørensen:

”I Rambøll har vi arbejdet for de individuelle energiindustrier på tværs af sektorerne i mange år. Vi har store kompetencer på offshore vind, offshore olie/gas og sol, og den bredde er der ikke så mange, der har under samme tag. Vi forventer, det vil styrke os betydeligt”, siger John Sørensen.

Når 1 + 1 er mere end 2 

Jagten på synergi på tværs af sektorer fylder meget i offshoreindustrien. Hos Rambøll har man allerede flere eksempler på, at olie/gas og vind som samlet pakke er attraktivt:

”Vi har helt konkret vundet opgaver ved at kunne mere på tværs end de andre. Vi har vundet en stor ordre i Kina på at kunne eksekvere på både vind og olie/gas. Den kombination forventer vi at se meget mere af. Eksempelvis at olie- gasproduktion i ørkenen    kombineres med sol og vind”, siger John Sørensen:

”Vind og olie- gasindustrierne er mere værd sammen end hver for sig. Det er der ingen tvivl om. Det er ikke sådan, at 1 + 1 giver 3, men det er tydeligt for os, at det i hvert fald giver mere end 2”!, siger John Sørensen.

Klar dansk styrkeposition

Mange virksomheder i dansk offshore arbejder som Rambøll allerede på tværs af flere energisektorer. Der er for John Sørensen ingen tvivl om, at det er en af de helt store danske konkurrencefordele:

”Der er absolut en dansk styrkeposition, at vi har både olie/gas og vind. Det er unikt at være så kompetent på begge områder, som vi er herhjemme. Og det giver gevinst for begge sektorer”, vurderer John Sørensen:

”Vores store viden på at producere marginalfelter, som andre knap gad bukke sig efter, har vi kunnet overføre direkte til offshore vind. Der er ikke den store forskel på star-konceptet, som er en platform på en pind, og en havmølle”, siger han:

” Mere end 65% af verdens havvindmøller står på fundamenter projekteret af Rambøll. En meget stor del af vores kompetence på vind kommer direkte fra vores viden på olie/gas-området”, siger John Sørensen.

I det nye Rambøll vil viden og kompetencer bevæge sig frit. Ingeniører, som arbejder i olie/gas, vil også kunne arbejde i vind og omvendt:

”Vi har den samme faglige ballast i udgangspunktet. Og branchen har bevæget sig, så det ikke giver samme mening at opdele; i stedet er der åbenlys værdi i at udveksle viden på tværs og udvikle ny viden sammen”, siger han.

 

Kontaktperson

Sune Falther
Press Contact
+45 61 60 01 80
Industri og universiteter skal samarbejde mere
23. maj 2018- af Glenda Napier, CEO
KLOGERE OFFSHORE: Fremtidens energiproduktion kræver innovation og et øget samarbejde.
Seneste nyt