Glæd dig til årsmødet!

26. september 2017

Glenda Napier, CEO

Hvordan vil disruptiv innovation forme fremtidens danske offshore? Hvordan sikrer vi, at det giver os nye muligheder? At vi løfter potentialet som samlet dansk offshore-klynge? Og hvor langt ud af boksen kan man overhovedet tænke?

Det og meget andet er temaerne på et stærkt fagligt program til Ofshoreenergy.dk’s Årsmøde den 12. oktober i Odense.

Der er meget at glæde sig til!

Fra talerstolen vil en række af offshoreindustriens førende virksomhedsledere og eksperter dele erfaringer og viden og give ny inspiration. Der vil også være inspiration at hente fra eksempelvis disruption-specialisten Anders Hviid fra DareDisrupt og Singularity University, som fortæller om disruptiv innovation og den betydning, det får for den danske offshore industri – både i dag og om 15 år. Fremtiden er også på besøg, når Torben Glar Nielsen, Teknisk direktør i Energinet, fortæller om en ny energi-ø midt i Nordsøen.

På årsmødet kan du høre om et nyt vindpartnerskab, deltage i en række relevante workshops med fokus på deleøkonomi, de-kommissionering, droner under/over vand og big data og være med til at kåre årets offshore udfordring. 

Der er naturligvis stadig masser af mulighed for at udbygge og vedligeholde dit faglige netværk i de indlagte pauser i programmet, og ved borddiskussionerne bliver der debat om branchens største barrierer og et forsøg på at identificere den bedste vej til samarbejde og åben innovation.

Der er gratis adgang for Offshoreenergy.dk medlemmer med op til fem repræsentanter afhængig af medlemskab.

 

Kontaktperson

Sune Falther
Press Contact
+45 61 60 01 80
21 milliarder skaber glæde i Esbjerg
4. december 2017- af Glenda Napier, CEO
Se TV SYDs indslag her.  
Seneste nyt